Æblets dag i Vang – 2022

Der er masser af æbler, og nu er der også flere varianter at smage.

Lørdag den 24 September 2022 fejrer vi Æblets dag.

Vi mødes på Vang havn kl 13:00, hvor æblepressen vil være i brug. Du er velkommen med dine æbler.

Der er selvfølgelig smagsprøver både af saft og æbler. Du skal blot medbringe noget at drikke af og evt flaske til most.

Vi bruger også eftermiddagen til at snakke om æblesorter, vi smager og prøver at bestemme sorterne.

Hvad kan man bruge æbler til? Har du allerede lavet marmelade eller syltetøj, så lad os smage og evt. få en opskrift.

Tag eftermiddagskaffen med. Har du lyst til at bage æblekage eller har du lavet noget æblemarmelade som du synes vi skal smage, er du velkommen til at tage med.

Endelig skal vi også snakke Cider og Vin.

Alle er velkommen, husk blot noget at drikke af og evt en flaske så du kan få lidt most med hjem.

Mikael Boldt
Vang 69

Åbent Redaktionsmøde om Vânge-bogen

Lørdag den 17. september samledes en lille flok ved Salteriet for at ide-udvikle på en bog om Vang.

Der kom mange forslag til anekdoter, historier og beretninger, som tilsammen tegner et billede af Fiskerlejet Vang – Nu og Da

Vi starter i 1955 ca, hvor vejen ned til havnen blev udvidet så bussen kunne komme ned og vende, og vi vil fortælle historien helt frem til i dag.

Der kom mange ideer på bordet. Du kan se første rå udkast til indholdet her:
Vânge-bogen indhold

Har du en historie du synes mangler, har du fotos, eller har du lyst til at skrive med så kontakt os på admin@vang.nu eller bank på døren hos Linda i Bobakke. Vi hjælper gerne med at skrive din historie, hvis du du har svært med ordene og vi scanner gerne dine papirfotos og dias til bogen.

Tidsplanen for bogprojektet er:
1) Vi samler materiale indtil jul.
2) I det nye år vil vi redigere og renskrive.
3) Til Påske skal udkast være klar, så teaser kan sendes ud til Påske
4) Bogen skal være klar til distribution ved foreningens generalforsamling i begyndelsen af Juni.

Vi har travlt. Der er meget vi skal nå. Har du lyst til at være med så er du velkommen.

mvh
Linda Olsen – Bobakke
Mikael Boldt – Marijan

Vi vil skrive en bog: ”Historierne om Vang – som vi husker dem”

Vi holder informationsmøde om bogen lørdag den 17 september om eftermiddagen kl 14 i Salteriet, hvor vi snakker sammen, ideudvikler over en kop kaffe og et stykke kage.

Vang Beboer- og Grundejerforening fejrer 55-års jubilæum og i den anledning vil vi gerne udgive en bog til medlemmerne om stedet og samfundet som var og er. Vi synes det kunne være sjovt at samle anekdoter, historier og beretninger mens vi stadig kan huske, og give dem videre til de nye Vangeboere, deltidsbeboere og feriegæster.

Ambitionen er at lave en kaffebordsbog på 100 sider. En kaffebordsbog er en bog som altid ligger fremme på kaffebordet til at bladre igennem og læse lidt i eller som gæster kan beundre og misunde. Berlingske tidende kalder også denne type bøger for Blærebøger.

Måske Vang opfattes som et sommerhusvarter, men Vang var engang en driftig by med egen brugs, bager, postkontor og konditori.

Har du lyst til at deltage med at samle og fortælle anekdoter, historier og fra Vang og omegn som beskriver udviklingen fra fiskerleje og stenhuggerarbejder-by til ferieparadis med verdens bedste solnedgang?

Vi ses på Lørdag

På foreningens vegne

Linda Olsen – Bobakke
Mikael Boldt – Marijan

Bliver det er godt æbleår – i år?

Så er det August og de første æbler begynder at falde fra træerne. Det er igen blevet tid til at teste æblepressen.

Søndag den 28. August kl 13:00 på pladsen bag Vang havn, presser vi de første æbler.

Jeg har æbler med. Mit Discovery-træ bugner som altid med disse lækre, søde, røde og saftige æbler.
Har du også æbler som du vil presse, er du velkommen.
Har du lyst til at smage, så kom forbi. Husk noget at drikke af og evt en flaske til lidt ekstra.

Efter presning og rengøring hygger vi med medbragt kaffe og kage.

Flere æbledage i efteråret

Lørdag den 24 September, Æblets dag i Vang, hvor æblepressen selvfølgelig igen kommer i brug. Det er også her hvor vi snakker om æbler, cider, vin, gelé og marmelade, samt udveksler opskrifter og smagsprøver.

Søndag den 16. oktober, Efterårsferien, hvor de sidste æbler skal presses til most, cider og vin.

Vi ses

Mikael Boldt
Vang 69

Kom og Hør om BOFAs nye Affaldsordning

Besøg BOFAbussen på Vang havn v/galleriet 23. august kl. 15 – 19

Med de nye affaldsordninger på Bornholm, skal hver husstand ha’ tre udendørs affaldsbeholdere. De fleste husstande i Vang har ikke mulighed for at ha’ affaldsbeholdere. Det betyder, at ca. 80 husstande skal benytte en fælles affaldsstation – kaldet en MiljØ’. BOFA skal sandsynligvis etablere 2 MiljØ’er i Vang.

En MiljØ’ skal placeres, så den hjælper flest borgere og generer mindst muligt.

Alle borgere i Vang er naturligvis velkommen, både dig der fremover skal bruge en MiljØ’ og dig med egne affaldsbeholdere.

Ved BOFAbussen vil vi gerne drøfte mulige MiljØ’ placeringer og de nye affaldsordninger. Du kan også kigge forbi til en generel snak om affald.

De ca. 80 husstande, som BOFA vurderer skal skifte til en MiljØ’ har modtaget en invitation til arrangementet i deres e-Boks.
Du kan også se det som Bofa har sendt til din e-boks her:
Brev fra Bofa
Fakta-ark Process
Fakta-ark MiljØ’er

Arrangementerne i Vang er en del af besøgsrækken, BOFA ON TOUR, hvor BOFA møder borgerne til en affaldssnak om fremtiden.

Sommerfest i Galleriet

Lørdag d. 13. august kl. 17.30 holder vi Sommerfest i Galleriet.
Der bliver dækket op med borde, bænke i Galleriet, (du er velkommen til også selv at medbringe stole og bord til at spise udenfor, hvis det er godt vejr og hvis vi nu skulle blive rigtig mange).

Traditionen tro så starter vi altid vores dessert-/kagekonkurrence, hvor alle er velkommen til at medbringe en dessert/kage som bedømmes. Der er som altid præmier til vinderne i følgende kategorier: Størst, flottest, højest, længst, mest kreativ, eventyrlige, farverig, spændende, fantastisk, traditionsrige.

Derefter spises den medbragte mad. Medbringer derfor egen mad og drikkelse, samt bestik og tallerkner (HUSK også evt. kaffe/te til desserten/kagerne).

Efter spisningen smager vi på alle de dejlige kager og der uddeles præmier.

Hvis du vil digte årets sommerfestsang, er du velkommen til at sende den til Iris (mail: ihk@pc.dk). Så vil den blive mangfoldiggjort og vi vil synge den samt alle de andre sommerfestsange som er skrevet gennem tiden.

Vel mødt
Iris

Unormalt Vandforbrug i Vang

Hold lige øje med din vandmåler og se efter om der pludseligt er kommet vand i din have, hvor der ikke plejer at være. Se også efter om der er kommet vand de forkerte steder på din aftentur gennem byen.

Billedet viser de seneste dages forbrug – indtil fredag den 22. juli kl 15:30

“Byen” dækker fra Ringedalsvej, Paradisvej og til spejderhytten på Finnedalsvejen samt Vangevejen fra Udsigten og ned til havn og strand.
“Sommerhus” er Borregærdet, Fuglebakken og Ved Brønden, samt Vang 1- 23.
“Landet” er Borrelyngvej, Dalegårdsvej, Hyldegårdsvej, Kirkevej, Krakvej, og Nørre Krak

Tak for hjælpen
Mikael Boldt
Næstformand
Vang Vandværk

Tour de Vang 2022 – Ruten

Der er igen i år overvældende tilslutning til årets Tour de Vang ❤️ Vi er 17 husstande og ca. 46 deltagere, heraf 5 mindre børn.

Vi synes, at når der er nye beboere med, så skal vi da forbi alle igen 😀 – Formålet er jo at lære hinanden at kende og se hvor vi bor.
Nogle huse går vi bare forbi og kikker på, andre besøger vi.

Vi starter kl 16 hos Iris og Holger, Vang 10, Kjølleregård, og ender hos os på Finnedalsvej 3 ved 23.00 tiden med grill. Traditionen tro.

Medbring eget drikke glas/kop/krus

Ved hvert besøg serverer værten/værterne en forfriskning efter eget valg. Dog ikke ved de steder vi blot stopper for et kik udefra.

Vel mødt til en hyggelig eftermiddag og aften.
1. Iris og Holger, Kjølleregård, Vang 10 kl . 16.00
2. Kirsten, Jasper, Lille Kay Green Riis- Hansen Fuglebakken 34 16.30 Kik – byggegrund
3. Werner og Pia Pass, Ved Brønden 9 kl. 16.35
4. Eva og Jens Garde, Vang 39 kl. 17.00
5. Eva Sinding Franch, Vang 41 kl. 17.25 Kik
6. Susanne og Erik Ditlevsen, Vang 28 kl. 17.30
7. Birgitte og Thomas Barfoed, Vang 45B kl. 17.55
8. Kamilla og Thomas Haderup,, Ringedalsvej 10, kl. 18.25
9. Charlotte og Bendy Haagensen, Vandmøllevej 6, kl. 19.00 Kik
10. Filippa, Jakob og Sara Friis, Vandmøllevej 2a kl. 19.05 Have
11. Christine, Jacob, Eva Andersen (flytter ind i Vang 93) kl. 19.30 Kik
12. Jeanne & Søren, Vang 50 + Camilla, Vang 60 “Kongensgade” kl. 19.35 Hus – samlet
13. Tine og René Wock, Røgeriet, Vang 52 kl. 20.00
14. Birthe Rasmussen (Vang 56) – udlejet
15. Mikael Boldt, Vang 69 kl. 20.25
16. Nina og Inger Stork, Paradisvej 3, kl. 20.50
17. Karin og Michael Gerstensenfeldt, Paradisvej 10, kl. 21.15
18. Jeanette, Michael, Sara, Finnedalsvej 3, kl. 21.40 (med Catherine, Hans, Lucas og Lara-Camille, Vang 75, som bor hos Jeanette og Michael)

Brunch i Salteriet på Søndag

Kære Vangeboere

På søndag den 10. juli kl 10.00 er der fælles brunch i Salteriet.

Vi sørger for alt det spiselige, men medbring egen kop, tallerken og glas – men også gerne en kande kaffe, hvis I har mulighed for det.

Tilmelding ikke nødvendigt.

På gensyn

Marie og Birte (mob. 2941 9020),
Vang Beboer- og Grundejerforening.