Daniel O’Rourke, Hanne Ø. Pedersen og Per Jensen – uge 33 – 2023

Jeg er en engelsk/irsk kunstner, der bor på Bornholm med min kone og vores fire børn. Mine værker er uden tvivl inspireret af de mangfoldige og dramatiske landskaber, som vi er omgivet af her på den lille ø midt i Østersøen.
Når jeg maler, forsøger jeg at fange lyset og mine omgivelser på en realistisk men, også impressionistisk måde og bruger min viden som grafisk designer på skabe engagerende motiver.
I mit forsøg på at fange lyset arbejder jeg med oliemaling, fordi den giver mig det mest tilfredstillende resultat, nogle gange hurtigt, andre gange ad den lange, naturskønne vej.

Daniel O’Rourke modtog 1. plads ved Svanekegaardens Censurerede Forårsudstilling 2023.


Læs mere på orourke.dk

Hanne Ø. Pedersen:

Jeg finder brugte smykker på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Desuden får jeg skænket venner og bekendtes gamle smykker. Derefter upcycler jeg smykkerne til nye udtryk og nyt liv.

Per Jensen:

Jeg er født i 1952 og har arbejdet med billeder hele livet, og i næsten 30 år som billedkunstlærer i gymnasieskolen. Jeg har igennem årene arbejdet meget med at udvide og finpudse mine billedmæssige udtryksmidler og arbejder med grafik, maleri og akvarel, men er i de senere år begyndt at eksperimentere mere med det skulpturelle formsprog.
Mine inspirationskilder er mange. Både naturens natur og menneskets natur og dårskab interesserer mig ligesom både litteratur, film, musik, teater og den daglige avis ofte er kilder til inspiration.
Jeg har siden 1990 boet og arbejdet på Bornholm, men er nu holdt op på det pulverisende arbejdsmarked, og jeg har derfor fået mere tid at forske i såvel billedsprog som det talte sprog og dets udtryksformer.

Læs mere på per-jensen.dk

Daniel O’Rourke, Hanne Ø. Pedersen og Per Jensen udstiller i
Galleriet på Vang havn fra 13. til 19. august.
Åbent hver dag 11:00 – 18:00