Michael Fahlgren – uge 31-2024

Mit navn er Michael Fahlgren og jeg bor i Tejn. Jeg har altid været meget begejstret for Bornholm og naturen, lyset, klimaet – og ikke mindst den rolige måde livet foregår på. Og så har jeg bornholmske aner tilbage til Bornholms Befrier i 1658.

Som professionel fotograf gennem mere end 30 år har jeg lært at se. Se motivets muligheder, se lyset og opfatte farverne en smule anderledes. Og som kunstinteresseret var det mig nærliggende at forsøge at smelte disse to former for håndværk sammen. Godt hjulpet på vej af en uddannelse inden for Art Photography på East Surrey College.

Resultaterne repræsenterer et stort arbejde for at opnå lige præcist det udtryk, jeg ved gemmer sig i motivet. Jeg håber at du kan lide resultaterne, som du kan nyde på Galleriet i Vang Havn, hvor jeg holder

Fernisering søndag den 28. juli fra kl. 13:00-15:30
Åbent søndag den 28. juli til og med lørdag den 3. august kl. 11:00-17:00