Forårshilsen fra Vang Vandværk: Vi skal have nye Vandmålere

Det er blevet tid til den lovpligtige udskiftning af vandmålerne, som skal finde sted med et bestemt antal års mellemrum. Derfor vil vandværket her i foråret udskifte alle vandmålere. Udskiftningen starter omkring 1. marts. Den gennemføres af vores vandpasser Mikael Mogensen med bistand fra Axel Sørensen A/S.

Hvad kan de nye målere ?

Fremover behøver du ikke aflæse årets vandforbrug på måleren. De nye målere fjernaflæses fra en bil, der kører en runde i området og via en app automatisk modtager oplysning om dit årsforbrug.

Hvad gør vandværket ?
Vandværket udskifter målerne og sørger for, at der kan aflæses vandforbrug via elmåleren. Arbejdet betales af vandværket.

Hvad skal du gøre ?
Vandpasseren og VVS-folkene skal have adgang til måleren. I de fleste sommerhuse er vandmåleren placeret i en såkaldt målerbrønd et sted uden for huset. Her kan udskiftningen gennemføres uden din medvirken.
Andre steder – f.eks. typisk i helårshusene – er måleren placeret indendørs. Her vil der være behov for kortvarig adgang til huset, mens der skiftes måler.
Alle der har indendørs vandmåler, og som ikke er fastboende i Vang bedes derfor oplyse vandværket om hvem, der kan kontaktes og sørge for adgang til vandmåleren.
Navn, mail, adresse og telefonnummer bedes meddelt vandværket i en mail til bestyrelsessekretæren Henry Jespersen på sekretaer@vangvand.dk.
VVS-firmaet vil naturligvis kontakte de enkelte brugere forud for besøg og udskiftning.

Vores traditionsrige generalforsamling på Café Misty er udsat
Ny dato kommer

Med venlig hilsen – og ønsket om en fortsat mild vinter
BESTYRELSEN