Tour de Vang 2025 – 5 års jubilæum

Kære alle Vangeboere/fastboende, flexere og sommerhusejere i Vang

For 5. gang afholdes sommerens Tour de Vang FREDAG den 25. Juli 2025 kl 16.00.
Det er jubilæum i år 🇩🇰🏡🍾

Som vanligt går vi I samlet flok rundt i Vang og besøger hinanden i vores respektive hjem/haver til en udskænkning og en snack/let anretning, pågældende vært sørger for.

Vi slutter hos os til grill og hygge.

Man er selvfølgelig meget velkommen til at deltage, uden at lægge hus til.

Hvis kl 16 ikke passer, støder man bare til undervejs 😊

Meld jer til i denne tråd/her på siden, med
1. Navne på ALLE deltagere
2. Adresse og
3. hvorvidt du/I vil lægge hus til

så vil vi igen i år stå for planlægning af rute og program.

Vi prioriterer besøg hos nye deltagere og udvælger 10-12 huse, så ruten går op, og vi har god tid på de enkelte stop.

Håber I har lyst til at deltage ☀️
Skynd jer at tilmelde i denne tråd

Hilsen
Jeanette, Michael, Sara, Emma & Anders
Finnedalsvej 3
29637485

Sommerfest i Vang 2025

Igen i år inviterer beboer- og grundejerforeningen til sommerfest.

Kom og vær med til en festlig eftermiddag og aften, fredag d. 8. august fra kl. 16:30 bag havnen i Vang

I år indleder vi med mexicansk musik ved Bola Suriana, herefter grill, hygge og mere musik og fællessang ved Luffe og Niels Erik fra “Folk og Fæ”.

Vang Beboer- og Grundejerforening sørger for telt og grill, samt indkøb til grillen og kage til kaffen.

Der sælges øl fra det lokale bryggeri, hvor overskuddet herfra spæder til musikernes honorar.

Medbring selv tilbehør til den fælles buffet, vin, vand og kaffe, samt service.

Så kom og lad os fejre sommeren 2025.

Tilmelding til ihk@pc.dk senest 29/7.

Programændring Sankt Hans aften 2025 i Vang

Vi fejrer Sankt Hans ved Galleriet på mandag d. 23. juni kl. 21.00.

Bål og heks bliver erstattet af mindre bål på molen. Vi synger midsommervisen og ser solen gå ned.

Dagen derpå
Traditionen ændres desværre i år ligeledes dagen derpå. Det vil ikke være muligt at puste liv i gløderne. Derfor forventes det ej heller at der bliver større samling d. 24. juni kl. 18.00 til spisning. Men havnens område er selvfølgelig tilgængeligt og alle, som har lyst, kan derfor stadig mødes med egne picnicgrill e. lign.
Man medbringer i så fald alt, hvad man behøver.

Vi beklager, at der i år trods tidligere udmelding, ikke kan fejres Skt. Hans i det gamle brud. Vi har ikke fået lov til at klippe adkomstvejen, således at traktor og vogn kan passere ad den private vej

På bestyrelsens vegne,

Iris Viborg Kofod

Vang beboer og grundejerforening

Galleri Vang åbner for Sæsonen 2025

Galleri Vang åbner søndag den 1 Juni porten op for sæsonens udstillinger.

Frem til og med efterårsferien er der hver uge skiftende udstillinger. Mere end 25 kunstnere i fællesskab og hver for sig udstiller i galleriet, som ligger i det tidligere stenskæreri helt ud til Østersøen.

Med sin unikke placering tæt på Vang havn som mange turister og fastboende bornholmere bruger som udgangspunkt for gåture og oplevelser i området, virker galleriet som en lille perle der tiltrækker publikums opmærksomhed.

Vang Havn, der ejer bygningen regner med, at der i gennemsnit kommer 100 besøgende om dagen hen over sæsonen.

Se hele udstillingslisten her: Galleri Vang Her finder du også link til kunstnernes hjemmesider.

Her er et uddrag af udstillerne 2025:

Flere aktiviteter er kommet i Vang-kalenderen

Efterhånden som vi nærmer os sommeren, dukker der flere aktiviteter op i Vang-kalenderen. Blot for at nævne:

Søndag den 1. juni, fra 11:00 til 15:00
Loppe- og Kræmmermarked på havnen i Vang.

Alle, der har hus i Vang er velkommen til at sætte en bod op. Kontakt Merete, Vang 99a, på md@merete-dick.dk eller tlf 40616637, senest den 20. Maj. Det koster ikke noget at deltage. Læs mere: Marked på Vang Havn

Fredag den 25. Juli 2015 kl 16.00
Tour de Vang

Hvor vi går rundt og hilser på venner og naboer i Vang.
Reserver Dagen. mere info og tilmelding kommer.

Æbler:
Vi satser hårdt på at sommeren bliver god ved æbletræerne så vi igen kan teste æblepressen søndag den 31. august, afholde æblets dag lørdag den 20. september, og vi den første søndag i skolernes efterårsferie – den 12 oktober – kan presse de sidste æbler.

PS Husk! Vang beboer og grundejerforening afholder generalforsamling onsdag d. 4. juni 2025 kl. 19.00 i Salteriet.

Har Du betalt Kontingent for 2025?

Som medlem af Vang Beboer og Grundejerforening støtter du op om foreningens arbejde og giver os vægt i den offentlige debat.

Som medlem af Vang Beboer og Grundejerforening har du stemmeret til Foreningens Generalforsamling den 4. juni 2025 og kan deltage i alle foreningens arrangementer.

Kontingentet for 2025 er 150 kr. pr. husstand, 100 kr. for pensionister.
Husk kontingentbetaling er senest d. 15. maj 2025 til Danske Bank på konto: reg. nr. 4720 Konto: 3602486.

Skriv venligst jeres Vânge-adresse i bemærkningsfeltet. Jeres navn kommer automatisk i betalingsoversigten.

Gør dig selv en tjeneste og sæt kontingentbetalingen på automatisk betaling hvert år, så du husker at betale fremadrettet.

Hvis du ikke har betalt kontingent inden 15. maj 2025, betragter vi det som en udmeldelse af foreningen.

Glædelig forår

På vegne af Vang beboer og grundejerforening

Med venlig hilsen
Pia Pass

Invitation til Generalforsamling i Vang Beboer- og Grundejerforening 2025

Vang beboer og grundejerforening afholder generalforsamling onsdag d. 4. juni 2025 kl. 19.00 i Salteriet på Vang havn – Salteriet ligger overfor Vang 68, 3790 Hasle.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Vang Beboer og Grundejerforening Vedtægter

Regnskab 2024 kommer senere

Hvis du medbringer det, du vil drikke, samt kop, tallerken og ske, så giver foreningen kage.

På bestyrelsens vegne
Formand Iris Viborg Kofod

En buket af aktiviteter i Vang 2025

Nu er det forår. Blomster og aktiviteter pibler frem i Vang. Her er et par datoer som er værd at huske.

Sankt Hans Aften – Mandag den 23. Juni
Sankt Hans aften bliver fejret i det gamle stenbrud. Bålet bliver tændt kl. 21.00 og vi synger et par midsommersange.
vel mødt.

Fra den 17. maj er det være muligt for Vange-boere, at aflevere grenafklip til Sankt Hans bålet i det gamle stenbrud. Det er kun tilladt grundejere i Vang at bringe ved til bålet og kun fra matriklen i Vang.
Der vil også blive bragt grenafklip fra Fuglebakken til Sankt Hans bålet.

Dagen derpå – Tirsdag den 24. Juni
Vi puster liv i Gløderne.
Der er godt med varme i et Skt Hans bål, og dagen efter er det stadig muligt at få tilstrækkeligt med varme ud af gløderne til at der kan varmes en pølse, bages et sno-brød, eller lignende.

Har du du lyst, så flyt din grill-aften til bålpladsen syd for Vang Havn.

Sommerfest 2025
Vi arbejder på at afholde sommerfest enten d. 8. eller d. 9. august 2025. Vi håber igen at rigtig mange vil være med – flere oplysninger følger.

Juletræstænding fredag d. 28. november
kl. 16.30 på Vang havn, efterfulgt af fællesspisning i Salteriet

Der planlægges også julekalenderlågeåbning i december ligesom de forrige år.

Og, traditionen tro så skåler vi nytåret ind d. 01.01.2026 kl. 00.15 på Vang havn. Tag selv et glas med, så sørger Vang beboer og grundejerforening for bobler.

Der skal nok komme flere aktiviteter i kalenderen, så hold øje med hjemmesiden og nyhedsbrevet.

med venlig hilsen
Iris Viborg Kofod

Indkaldelse til Generalforsamling i Andelsforeningen Vang Vandværk 2025

Generalforsamling 2025 i Vang Vandværk a.m.b.a afholdes på Café Misty onsdag den 16. april kl.18:00

Alle hus- og sommerhusejere, der får vand fra Vang Vandværk, er andelshavere i Vang Vandværk og opfordres til at deltage.

Traditionen tro starter vi med en let servering. Vi beder derfor om tilmelding til Henry Jespersen (mail: sekretaer@vangvand.dk eller SMS: 40 20 91 66) senest onsdag den 9. april.

Ifølge vores vedtægter skal indkaldelse formelt meddeles hvert enkelt medlem eller annonceres i lokal avis. Reglen stammer fra en mindre digitaliseret tid. Bestyrelsen har derfor besluttet, at vi fra i år bruger værkets hjemmeside vangvand.dk og vang.nu til bekendtgørelsen. En egentlig ændring af vedtægterne er lidt besværlig. Det gemmer vi derfor til en anden lejlighed.

Dagsorden, udkast til årsregnskab og budget samt takstblad vil blive lagt på vangvand.dk

Vel mødt!

Bestyrelsen

Strandrensning og Rengøring ved Stenmonument – 2025

Foråret starter tidligt i år.

Så er det igen tid til, at vi skal samle affald på stranden og stierne fra Pissebækken til Jons kapel.

Vi mødes Lørdag d. 29. marts kl. 10.00 på Vang havn, hvor vi fordeler os på de forskellige ruter og der udleveres affaldssække.

I samme forbindelse plejer vi også at rengøre og ordne omkring Stenhuggermonumentet – Medbring gerne haveredskaber: rive, hakke, kost, skovl, havehandsker smat spand eller trillebør.

Kl. 12.00 serverer Foreningen pølser med brød og lidt at drikke i Sejlerhytten.