Lørdag den 1. April kl 15:00 i Galleriet på Vang Havn, gratis adgang.
Pierre Dørge – guitar
Morten Carlsen – Taragot & tenorsax
Irene Becker – piano & keyboards
Udgør tilsammen den legendariske trio Dørge Becker Carlsen som spiller jazz, nordisk, folk og verdensmusik i verdensklasse. Under navnet “Thermænius” introducerede de i 70’erne world music på den danske musikscene.
De har turneret i Europa, USA, Canada, Sibirien, Grønland, De Forenede Arabiske Emirater, Island og Færøerne.
Spillet på store festivaller, som Roskilde Festival, Abakan Folk & Jazz Festival i det tidligere Sovjet, Moldova Jazz festival til mindre venues som Knitting Factory i NYC, HotHouse i Chicago og “Den danske smørrebrøds forretning” i Reykjavik.
De har bl.a. optrådt med Dan Turell, Ib Michael, Povl Dissing, Hamid Drake, Kirk Knuffke, Marilyn Mazur og den tuvenske strube-sangfugl Sainho Namtchylak
Trioen har en speciel evne til at kommunikere med publikum – at skabe nærvær. Lige fra store festival scener, jazzklubber, intime koncertsale og i kirkerum.
Ved koncerten fornemmer man denne meditative og intense stemning – musikerne, publikum og rummet. En rejse i musik fra Carl Nielsens smukke salme ”Det koster ej for megen strid”, gennem kinesiske æsker til sommer ved Vesterhavet – musik af bla.a. Josquin des Prez, Pierre Dørge, Duke Ellington og Irene Becker.
Henrik Palle, Politiken
Musikken besidder en drømmende skønhed og en skrøbelig melodiøsitet … musikerne har et meget tæt kunstnerisk forhold til hinanden
Diskografi:
Thermænius: Thermænius Live (Pick Up 1979)
Thermænius: Copenhagen Boogie (CBS 1982)
Dørge-Becker-Carlsen, feat. Marilyn Mazur: Canoe (Olufsen 1986)
Dørge-Becker-Carlsen, feat. Hamid Drake: La Luna (Olufsen 1987)
Povl Dissing & Irene Becker: Zoo Sange (Olufsen1996)
Dørge-Becker-Carlsen: ”The Skagen Concert” (TUTL 2008)