Vang Beboer- og Grundejerforening’s nyeste blad “Vang Nu&Da” er nu distribueret til alle medlemmer.
Fra bladet får du her Marianne Kristensen’s historie om hvordan Børnene lavede roelygter og skræmte de gamle Vangeboere.
Roelygtetid i Vang – og om hvordan vi skræmte livet af Vangeboerne
Badetøjet var lagt på loftet. Det var slut med at spille bold på havnen i de lune sommeraftener.
Og der var laaang tid til Jul!
Men så kom heldigvis roelygtetiden.
Vi Vangebørn fik kuldegysninger ved tanken om, hvor uhyggelige vore roelygter kunne blive i år..
Først skulle vi hente roer på Køllergård, der gavmildt forærede os allesammen store flotte roer.
Så fulgte det store arbejde med at udhule roerne og skære uhyggelige ansigter i hver roe. Det stod de store drenge for. Jeg husker, at der blev lavet et veritabelt ”roelygteværksted” foran Brugsens røde port.
Drengene sørgede for, at vi der var for små til selv at udhule roerne, også fik en, så vi alle i samlet flok kunne gå ud på vores farlige aftentogter gennem Vang.
I bunden af den udhulede roe placerede vi et stearinlys, og på tværs af roes top bandt vi en snor, som vi kunne holde roen i. Udfordringen bestod i, at snoren ikke blev brændt over af stearinlyset, og at lyset ikke brændte ud. Det skete selvfølgelig ofte!
Jeg husker stadig den salige duft af brændt roe, når vi gik rundt i de kolde efterårsaftener. Det var magisk.
Jeg husker også de uhyggelige, tandløse, hæsligt grinende ansigter, vi håbede at skræmme Vangeboerne med.
Vi var en stor flok børn – ofte 10-12 i alle aldre – der i de mørke efterårsaftener gik fra hus til hus med vore uhyggelige lygter. Det nærmeste vi kom til at ”skræmme livet af” Vangeboerne, var nok da Edith Jørgensen på Ringedalsvej tabte sit vasketøj i befippelse over det sære syn på gårdspladsen.
Dette er selvfølgelig en beretning om den kildrende, vidunderlige oplevelse, det var at gå i samlet flok med roelygter om efteråret i Vang. Men det er måske endnu mere en beretning om det fantastiske sammenhold på tværs af aldersforskelle, der var mellem os børn i Vang dengang.
Fortsat godt efterår
ønsker
Marianne, Vang 63