Har Du betalt Kontingent for 2025?

Som medlem af Vang Beboer og Grundejerforening støtter du op om foreningens arbejde og giver os vægt i den offentlige debat.

Som medlem af Vang Beboer og Grundejerforening har du stemmeret til Foreningens Generalforsamling den 4. juni 2025 og kan deltage i alle foreningens arrangementer.

Kontingentet for 2025 er 150 kr. pr. husstand, 100 kr. for pensionister.
Husk kontingentbetaling er senest d. 15. maj 2025 til Danske Bank på konto: reg. nr. 4720 Konto: 3602486.

Skriv venligst jeres Vânge-adresse i bemærkningsfeltet. Jeres navn kommer automatisk i betalingsoversigten.

Gør dig selv en tjeneste og sæt kontingentbetalingen på automatisk betaling hvert år, så du husker at betale fremadrettet.

Hvis du ikke har betalt kontingent inden 15. maj 2025, betragter vi det som en udmeldelse af foreningen.

Glædelig forår

På vegne af Vang beboer og grundejerforening

Med venlig hilsen
Pia Pass

Invitation til Generalforsamling i Vang Beboer- og Grundejerforening 2025

Vang beboer og grundejerforening afholder generalforsamling onsdag d. 4. juni 2025 kl. 19.00 i Salteriet på Vang havn – Salteriet ligger overfor Vang 68, 3790 Hasle.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Vang Beboer og Grundejerforening Vedtægter

Regnskab 2024 kommer senere

Hvis du medbringer det, du vil drikke, samt kop, tallerken og ske, så giver foreningen kage.

På bestyrelsens vegne
Formand Iris Viborg Kofod

En buket af aktiviteter i Vang 2025

Nu er det forår. Blomster og aktiviteter pibler frem i Vang. Her er et par datoer som er værd at huske.

Sankt Hans Aften – Mandag den 23. Juni
Sankt Hans aften bliver fejret i det gamle stenbrud. Bålet bliver tændt kl. 21.00 og vi synger et par midsommersange.
vel mødt.

Fra den 17. maj er det være muligt for Vange-boere, at aflevere grenafklip til Sankt Hans bålet i det gamle stenbrud. Det er kun tilladt grundejere i Vang at bringe ved til bålet og kun fra matriklen i Vang.
Der vil også blive bragt grenafklip fra Fuglebakken til Sankt Hans bålet.

Dagen derpå – Tirsdag den 24. Juni
Vi puster liv i Gløderne.
Der er godt med varme i et Skt Hans bål, og dagen efter er det stadig muligt at få tilstrækkeligt med varme ud af gløderne til at der kan varmes en pølse, bages et sno-brød, eller lignende.

Har du du lyst, så flyt din grill-aften til bålpladsen syd for Vang Havn.

Sommerfest 2025
Vi arbejder på at afholde sommerfest enten d. 8. eller d. 9. august 2025. Vi håber igen at rigtig mange vil være med – flere oplysninger følger.

Juletræstænding fredag d. 28. november
kl. 16.30 på Vang havn, efterfulgt af fællesspisning i Salteriet

Der planlægges også julekalenderlågeåbning i december ligesom de forrige år.

Og, traditionen tro så skåler vi nytåret ind d. 01.01.2026 kl. 00.15 på Vang havn. Tag selv et glas med, så sørger Vang beboer og grundejerforening for bobler.

Der skal nok komme flere aktiviteter i kalenderen, så hold øje med hjemmesiden og nyhedsbrevet.

med venlig hilsen
Iris Viborg Kofod

Indkaldelse til Generalforsamling i Andelsforeningen Vang Vandværk 2025

Generalforsamling 2025 i Vang Vandværk a.m.b.a afholdes på Café Misty onsdag den 16. april kl.18:00

Alle hus- og sommerhusejere, der får vand fra Vang Vandværk, er andelshavere i Vang Vandværk og opfordres til at deltage.

Traditionen tro starter vi med en let servering. Vi beder derfor om tilmelding til Henry Jespersen (mail: sekretaer@vangvand.dk eller SMS: 40 20 91 66) senest onsdag den 9. april.

Ifølge vores vedtægter skal indkaldelse formelt meddeles hvert enkelt medlem eller annonceres i lokal avis. Reglen stammer fra en mindre digitaliseret tid. Bestyrelsen har derfor besluttet, at vi fra i år bruger værkets hjemmeside vangvand.dk og vang.nu til bekendtgørelsen. En egentlig ændring af vedtægterne er lidt besværlig. Det gemmer vi derfor til en anden lejlighed.

Dagsorden, udkast til årsregnskab og budget samt takstblad vil blive lagt på vangvand.dk

Vel mødt!

Bestyrelsen

Strandrensning og Rengøring ved Stenmonument – 2025

Foråret starter tidligt i år.

Så er det igen tid til, at vi skal samle affald på stranden og stierne fra Pissebækken til Jons kapel.

Vi mødes Lørdag d. 29. marts kl. 10.00 på Vang havn, hvor vi fordeler os på de forskellige ruter og der udleveres affaldssække.

I samme forbindelse plejer vi også at rengøre og ordne omkring Stenhuggermonumentet – Medbring gerne haveredskaber: rive, hakke, kost, skovl, havehandsker smat spand eller trillebør.

Kl. 12.00 serverer Foreningen pølser med brød og lidt at drikke i Sejlerhytten.

Loppe- og Kræmmermarked 2025 på Vang Havn – Vil du være med?

Det er forår, det er tid til at rydde op og sætte til side, så du har noget at bringe til årets marked på Vang Havn.

Søndag den 1. juni, fra 11:00 til 15:00, afholder vi igen Loppe- og Kræmmermarked på havnen i Vang.

Alle, der har hus i Vang er velkommen til at sætte et bord op og sælge: nyt eller gammelt, hjemmelavet, stort og småt…

Du skal selv bære det ned på havnen – og hjem igen, hvis du ikke fik solgt.

Det koster ikke noget at have en bod, men du skal kontakte Merete, Vang 99a, på md@merete-dick.dk eller tlf 40616637, så vi kan planlægge og koordinere. Giv gerne besked senest den 20. Maj.

Så, der er ingen undskyldning for ikke at rydde op…

Fællesspisning på Le Port – Den sidste omgang

Kære Vangeboere, Fritidsbornholmere og Flexere

Vang Beboer- og Grundejerforening inviterer til sidste Fællesspisning på

Le Port torsdag d. 3. april 2025 kl. 18.00

Gabi og Kim vil servere en hovedret og dessert for 290,- kr. pr. kuvert. Dertil kommer drikkelsen.

Glæd Jer til en dejlig aften!

Tilmelding direkte til Le Port inden d. 27. marts 2025 – gerne før og gerne på mail: info@leport.dk

Mange hilsner

Bestyrelsen
Vang Beboer- og Grundejerforening

Julekalender i Vang 2024

Kære naboer i Vang

Nu er det en tradition. For 3. gang gør vi Vang til en levende julekalender.

Den 1. December starter vi med byens julekalender, hvor vi mødes hos hinanden hver aften kl 17 til lågeåbning og hygge i mørket.

Har du lyst til at være med så send mig en sms på 25785163.

Dagdatonavnvejnr
Søndag1 decemberIris og Holger VangVang 10
Mandag2 decemberLissi og LeoSkovvang10
Tirsdag3 decemberMarianne og Svend-ErikVang63
Onsdag4 decemberMargit og MadsFinnedalsvej4
Torsdag5 decemberTuija og TonyParadisvej13
Fredag6 decemberMarie og MartinVang87
Lørdag7 decemberLene og MogensBorrelyngvej26
Søndag8 decemberInger og JakobBorrelyngvej46
Mandag9 december
Tirsdag10 decemberRita og StigVang9
Onsdag11 december
Torsdag12 decemberWiebke og DieterVang49
Fredag13 decemberJeanne og SørenVang50
Lørdag14 december
Søndag15 december
Mandag16 december
Tirsdag17 decemberOssy og HerbertRingedalsvej2
Onsdag18 decemberBenita og JensVang22
Torsdag19 decemberBirte og BjarneVang56
Fredag20 decemberBirtheFuglebakken8
Lørdag21 decemberLindaVang59
Søndag22 decemberSusanneVang43
Mandag23 decemberCamilla og UlrichVang60
Tirsdag24 december

Glædelig julehilsen

Marie
Vang 87

Julen kommer, førend vi ved…

Med julen følger traditionerne

Juletræstænding og julehygge

Fredag d. 29. november kl. 16.30 tænder vi juletræet på Vang havn.
Grundejerforeningen er vært om et glas gløgg.

Efterfølgende mødes vi i Salteriet til fælles buffet.
Alle tager lidt med til det fælles buffetbord.
Husk egne tallerkner og bestik samt drikkelse.
Grundejerforeningen giver varmrøget laks til buffetbordet.

Julekalender
Det er 3. år, så nu er det en tradition.

Igen i år gør vi Vang til en levende julekalender.

Fra Søndag den 1. december og frem til jul åbner vi hver dag en låge i julekalenderen. Vi mødes hver aften kl 17:00 et sted i Vang og åbner en låge i kalenderen.

Se mere på Julekalenderen i Vang 2024, hvor du kan se alle kalenderens låger og tilmelde din adresse.

Godt Nytår

Vi mødes på havnen d. 1.1.2025 kl. 00:10, skåler og ønsker hinanden godt nytår.
Grundejerforeningen er vært med lidt ”bobler”

På bestyrelsens vegne
Iris Kofod