Nu er det forår. Blomster og aktiviteter pibler frem i Vang. Her er et par datoer som er værd at huske.
Sankt Hans Aften – Mandag den 23. Juni
Sankt Hans aften bliver fejret i det gamle stenbrud. Bålet bliver tændt kl. 21.00 og vi synger et par midsommersange.
vel mødt.
Fra den 17. maj er det være muligt for Vange-boere, at aflevere grenafklip til Sankt Hans bålet i det gamle stenbrud. Det er kun tilladt grundejere i Vang at bringe ved til bålet og kun fra matriklen i Vang.
Der vil også blive bragt grenafklip fra Fuglebakken til Sankt Hans bålet.
Dagen derpå – Tirsdag den 24. Juni
Vi puster liv i Gløderne.
Der er godt med varme i et Skt Hans bål, og dagen efter er det stadig muligt at få tilstrækkeligt med varme ud af gløderne til at der kan varmes en pølse, bages et sno-brød, eller lignende.
Har du du lyst, så flyt din grill-aften til bålpladsen syd for Vang Havn.
Sommerfest 2025
Vi arbejder på at afholde sommerfest enten d. 8. eller d. 9. august 2025. Vi håber igen at rigtig mange vil være med – flere oplysninger følger.
Juletræstænding fredag d. 28. november
kl. 16.30 på Vang havn, efterfulgt af fællesspisning i Salteriet
Der planlægges også julekalenderlågeåbning i december ligesom de forrige år.
Og, traditionen tro så skåler vi nytåret ind d. 01.01.2026 kl. 00.15 på Vang havn. Tag selv et glas med, så sørger Vang beboer og grundejerforening for bobler.
Der skal nok komme flere aktiviteter i kalenderen, så hold øje med hjemmesiden og nyhedsbrevet.
med venlig hilsen
Iris Viborg Kofod