Generalforsamling, Vangeugen, og andre nyheder fra Vang Beboer- og Grundejerforening

Kære medlemmer af Vang beboer- og grundejerforening

Nu er Danmark ved at lukke op igen, og derfor indkalder Vang beboer- og grundejerforening til søndag d. 12. juli kl. 10.00 på ”The Ranch” i Rutsker, Kirkebyen 49, 3790 Hasle.

Dagsorden ifølge vedtægterne. (Der vil blive serveret en kop kaffe/te og et stykke morgenbrød.)

Tak til alle jer, som allerede har betalt kontingent for 2020.

Der er dog stadig enkelte, som ikke har husket at betale, og de vil få en personlig henvendelse.

Vi har set os nødsaget til at aflyse Sankt Hans bålet i Vang gamle stenbrud, da vi ikke kan være sikker på at overholde forsamlingsforbuddet.

Vangeugen vil blive anderledes i år

Vangeugen ligger i uge 27 fra d. 28. juni til 4. juli.

Da forsamlingsantallet er 50, har vi valgt ikke at stille an med brunch eller aftenarrangementer, men vi vil rigtig gerne lave en udstilling i Galleriet. Udstillingen vil være åben søndag til lørdag kl. 13-17. Her håber vi at se rigtig mange af jer til hyggeligt samvær. Hvis du har lyst til at sidde i Galleriet i dette tidsrum, en af dagene, hører vi gerne fra dig.

Vi sætter udstillingen op søndag 28. juni d. kl. 11-13, og vi håber, at rigtig mange af jer vil tage noget med til vores udstilling. Det kunne være en historie om, hvorfor netop du har valgt Vang, billeder/collage af arrangementer, der er afholdt i Vang og omegn, eller andet, der på en eller anden måde har med Vang at gøre. Vi tænker , at det ikke er muligt at sælge noget, men ved det udstillede må der gerne være en henvisning, ved det udstillede, til hvor eller hos hvem, det kan købes.

Vi vil ønske alle en god Sankt Hans Aften og en god sommer. Pas godt på hinanden.

Vang beboer og grundejerforeningens bestyrelse

v/Iris Kofod

Skriv en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Dette websted bruger spamfilteret: Akismet. Læs her: om Akismet Privatlivspolitik.