GENERALFORSAMLING i Andelsforeningen Vang Vandværk 2023

Generalforsamlingen afholdes onsdag den 5. april kl. 19 i Cafe Misty, Vang Havn

Alle hus- og sommerhusejere, der får vand fra Vang Vandværk, er andelshavere, og bestyrelsen opfordrer alle til at deltage i generalforsamlingen. Ud over at få en orientering om årets gang er det vigtigt, at flest muligt medvirker i beslutningerne omkring vandværkets økonomi. På hjemmesiden vangvand.dk ligger dagsorden, udkast til regnskab og budget, samt takstblad. Alle disse forhold skal behandles på generalforsamlingen.

Vandværket byder som sædvanligt på en sandwich, så giv venligst Henry Jespersen en tilmelding på mail til sekretaer@vangvand.dk eller på SMS tlf. 40 20 91 66 senest fredag den 31. marts.

Vel mødt den 5. april!

Bestyrelsen

DØRGE BECKER CARLSEN TRIO spiller på Vang havn

Lørdag den 1. April kl 15:00 i Galleriet på Vang Havn, gratis adgang.

Pierre Dørge – guitar
Morten Carlsen – Taragot & tenorsax
Irene Becker – piano & keyboards
Udgør tilsammen den legendariske trio Dørge Becker Carlsen som spiller jazz, nordisk, folk og verdensmusik i verdensklasse. Under navnet “Thermænius” introducerede de i 70’erne world music på den danske musikscene.

De har turneret i Europa, USA, Canada, Sibirien, Grønland, De Forenede Arabiske Emirater, Island og Færøerne.
Spillet på store festivaller, som Roskilde Festival, Abakan Folk & Jazz Festival i det tidligere Sovjet, Moldova Jazz festival til mindre venues som Knitting Factory i NYC, HotHouse i Chicago og “Den danske smørrebrøds forretning” i Reykjavik.

De har bl.a. optrådt med Dan Turell, Ib Michael, Povl Dissing, Hamid Drake, Kirk Knuffke, Marilyn Mazur og den tuvenske strube-sangfugl Sainho Namtchylak

Trioen har en speciel evne til at kommunikere med publikum – at skabe nærvær. Lige fra store festival scener, jazzklubber, intime koncertsale og i kirkerum.

Ved koncerten fornemmer man denne meditative og intense stemning – musikerne, publikum og rummet. En rejse i musik fra Carl Nielsens smukke salme ”Det koster ej for megen strid”, gennem kinesiske æsker til sommer ved Vesterhavet – musik af bla.a. Josquin des Prez, Pierre Dørge, Duke Ellington og Irene Becker.
Henrik Palle, Politiken

Musikken besidder en drømmende skønhed og en skrøbelig melodiøsitet … musikerne har et meget tæt kunstnerisk forhold til hinanden
Diskografi:
Thermænius: Thermænius Live (Pick Up 1979)
Thermænius: Copenhagen Boogie (CBS 1982)
Dørge-Becker-Carlsen, feat. Marilyn Mazur: Canoe (Olufsen 1986)
Dørge-Becker-Carlsen, feat. Hamid Drake: La Luna (Olufsen 1987)
Povl Dissing & Irene Becker: Zoo Sange (Olufsen1996)
Dørge-Becker-Carlsen: ”The Skagen Concert” (TUTL 2008)

Forårets blomstrer og aktiviteter pibler frem – kom og vær med

Ligesom Vintergækker, Erantis og andre forårsblomster dukker op af jorden, så begynder aktiviteterne i Vang også at pible frem.

Fællesspisning på Le Port torsdag den 30. marts. Læs mere: Fællesspisning og Foredrag på Le Port. (Du kan stadigvæk nå at melde dig til.)

Salteriet trænger til forårsrengøring
Lørdag den 1. april kl. 10.00 skal Salteriet gøres rent så det er klar til forårets arrangementer. Alle er velkommen til at give en hånd med. Er fysikken ikke til det hårde arbejde, så kom alligevel – der er sikkert også sølvtøj som skal pudses og stearinpletter som skal fjernes. Tag gerne kage eller andet til pausen.

Tilmeld jer venligst inden den 30.marts til Birthe Jensen, Fuglebakken 8, Mobil: 20321018. Mail: fuglebakken8@gmail.com

Musik i Galleriet
Når der er gjort rent og luftet ud, har vi alle fortjent en musikalsk pause.
Vang Galleri åbner dørene for Dørge Becker Carlsen trio Lørdag den 1 april kl 15:00.
hvor der er gratis adgang og plads til den medbragte kaffe.

Pierre Dørge – guitar, Morten Carlsen – Taragot & tenorsax, og Irene Becker – piano & keyboards spiller jazz, nordisk, folk og verdensmusik i verdensklasse.

glædeligt forår

Mikael
Web-admin

Fællesspisning og Foredrag på Le Port

Vang Beboer- og Grundejerforening inviterer til Fællesspisning på Le Port torsdag den 30. marts kl. 18.00.

Gabi og Kim vil servere en hovedret og dessert for 270,- kr. pr. kuvert.

Dertil kommer drikkelsen.

Efter spisningen kommer geolog samt tidligere gymnasielærer og formand for Naturfredningsforeningen på Bornholm Jørgen Butzbach og fortæller om Ringebakkerne.

Tilmelding direkte til Le Port inden d. 21. marts 2023 på telefon: 56 96 92 01.

Julekalender i Vang 2022

I denne søde juletid går vi hver aften en tur i byen for at åbne dagens låge.
Planen er nu klar – og vi starter allerede 1. Søndag i Advent

Dagdatonavnvejnr
Søndag27 novemberIrisVang10
Torsdag1 decemberMarieVang87
Fredag2 decemberLindaVang59
Lørdag3 decemberBirtheFuglebakken8
Søndag4 decemberLissi og LeoSkovvang
(Huset lige før Vang 23)
1
Mandag5 december
Tirsdag6 decemberOssyRingedalsvej 2
Onsdag7 decemberCecilie og SneVang34
Torsdag8 december
Fredag9 december
Lørdag10 decemberMette og HenrikRingedalsvej1
Søndag11 decemberPiaVed Brønden 9
Mandag12 decemberRitaVang9
Tirsdag13 decemberJakobVandmøllevej2A
Onsdag14 decemberTujaParadisvej13
Torsdag15 december
Fredag16 december
Lørdag17 decemberMarianneVang63
Søndag18 december
Mandag19 decemberBrittaVang48
Tirsdag20 decemberMarieHavnebakken3 i Rønne
Onsdag21 decemberAFLYST
Torsdag22 decemberJeanneVang50
Fredag23 decemberCamillaVang60
Lørdag24 december

Der er stadig mulighed for, at være med og for at bytte rundt, hvis ikke datoen passer. (giv besked i kommentarfeltet)
Glæder mig til vi ses til lidt lys i mørket🎄

Glædelig julehilsen

Marie
Vang 87

Det er snart jul

Husk! Vi tænder Juletræet
Vi har valgt at bibeholde julebelysningen, fordi vi mener at det er vigtigt, at vi har lys og hygge på havnen, så byen ikke virker sort og forladt.

Juletræstænding og julehygge lørdag d. 26. november kl. 16.30 på Vang havn.

Efterfølgende mødes vi i Salteriet til fællesbuffet. Enhver tager lidt med til buffetbordet. Husk tallerken og bestik samt drikkelse.

Vânge-bogens Bagside
Jeg udskrev i begyndelsen af Oktober en lille konkurrence om, hvilket billede i synes der skal pynte på bagsiden. Her er de billeder jeg har modtaget i brugbar størrelse. Jeg har beskåret billederne så de passer til bogen bagside.

Loading poll ...

Det går langsomt fremad vores bogprojekt, men der mangler mange historier!
Se hele listen her: Vânge-bogen indhold

Vi begynder først at samle bogen til Janunar så du kan stadig væk nå at være med. Send dit bidrag til admin@vang.nu

Glædelig December

Mikael Boldt

Aflysning af Sangaften på The Ranch d. 16.11.22

Kære Vangeboere

På grund af for få tilmeldte, bliver vi desværre nødt til at aflyse vores Sangaften på The Ranch d. 16.11.22.

Håber vi kan få glæde af Janies sang en anden god gang.

Vi ses i stedet til Juletræstænding og julehygge lørdag d. 26. november kl. 16.30 på Vang havn.
Efterfølgende mødes vi i Salteriet til fællesbuffet. Enhver tager lidt med til buffetbordet. Husk tallerken og bestik samt drikkelse.

På bestyrelsens vegne

Mange hilsner

Nina Stork

Kom og syng dig glad 🎶🎹🎵

Så lykkedes det alligevel at få et andet spis-sammen arrangement op at stå, da det desværre ikke er muligt at samles på Le Port dette efterår.

Onsdag d. 16. november 2022 kl 18 inviterer Vang Beboer og Grundejerforening til:
Kom og syng dig glad på The Ranch, Kirkebyen 49, 3790 Hasle

Kl 17.30 Velkomst ved Vang Beboerforening og sanghæfter til alle

Kl 17.45 Janie Joelle Christensen spiller, synger for, og leder os alle igennem vintersange og andet godt fra Højskolesangbogen. Vi synger med hver vores næb, også selv om vi er lidt rustne, eller har bildt os ind at “jamen jeg kan ikke synge”. Ja så gør vi det bare alligevel. Kan du ikke lige finde tonen, – så tag en anden! For der er masser.

Janie er en glad, entusiastisk og pædagogisk underviser. Måske Janie vil stille og roligt lære os en ikke så kendt sang også. Det er hun god til, da hun også er kirkesanger, leder Olsker Elsker Kor i Allinge kirke, har sunget i Etta Camerons kor, indspillet egne sange m.v.

Hvis tiden er til det vil Janie synge et par sange for os til sidst.

Kl 18.45 Buffet for både kød og fiskespisere samt vegetarer
Forret:
Laksemusse og røget laks
Hovedret:
Salat bar
Glaseret skinke og øksehøjreb
Flødekartofter og pestokartofler
Peberrodssauce og Bearnaisesauce
Evt vegetarret

Ca kl 21. Slutter vi af, men det er muligt at blive og købe en god kop kaffe, en ekstra øl mm. Og i det hele taget tale færdigt med gode naboer i Vang

Pris for Buffet: kr 300,- som betales på The Ranch
Det er muligt at købe øl, vand og vin.

– Selv om du véd du ikke vil åbne munden og lade så meget som én tone slippe ud, så kom alligevel for det gode selskab og buffetens skyld 😉

Tilmelding til Nina S på mail n@ninastork.dk eller tlf 27287755 senest onsdag d. 9.11.22 kl 20.00
Skriv hvis du er vegetar, eller kun spiser fisk.

Hilsen fra Vang Beboerforening

Svampetur

TID: Lørdag den 29. oktober kl 13 – ca 15.30
MØDESTED: På Finnedalsvejen ved stien mod Komyr.
Tilmelding er ikke nødvendig – bare mød op.

Undervejs på gåturen gennem området vil Michael H. artsbestemme og fortælle om svampene, som vi finder.

Vi håber på en hyggelig eftermiddag med mange spændende svampe – men der er jo desværre ingen garanti for at finde nogen.

Medbring eventuelt en kurv, samt kniv og børste.

Hilsen
Michael og Annelise
Borregærdet 6