Vi vil skrive en bog: ”Historierne om Vang – som vi husker dem”

Vi holder informationsmøde om bogen lørdag den 17 september om eftermiddagen kl 14 i Salteriet, hvor vi snakker sammen, ideudvikler over en kop kaffe og et stykke kage.

Vang Beboer- og Grundejerforening fejrer 55-års jubilæum og i den anledning vil vi gerne udgive en bog til medlemmerne om stedet og samfundet som var og er. Vi synes det kunne være sjovt at samle anekdoter, historier og beretninger mens vi stadig kan huske, og give dem videre til de nye Vangeboere, deltidsbeboere og feriegæster.

Ambitionen er at lave en kaffebordsbog på 100 sider. En kaffebordsbog er en bog som altid ligger fremme på kaffebordet til at bladre igennem og læse lidt i eller som gæster kan beundre og misunde. Berlingske tidende kalder også denne type bøger for Blærebøger.

Måske Vang opfattes som et sommerhusvarter, men Vang var engang en driftig by med egen brugs, bager, postkontor og konditori.

Har du lyst til at deltage med at samle og fortælle anekdoter, historier og fra Vang og omegn som beskriver udviklingen fra fiskerleje og stenhuggerarbejder-by til ferieparadis med verdens bedste solnedgang?

Vi ses på Lørdag

På foreningens vegne

Linda Olsen – Bobakke
Mikael Boldt – Marijan

Skriv en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Dette websted bruger spamfilteret: Akismet. Læs her: om Akismet Privatlivspolitik.