Systue i Salteriet – Vi er begyndt på Vânge-Dugen

Lørdag den 26. samledes vi i Salteriet til en fællesaktivitet i forbindelse med Vânge-ugen.

Lene Degett introducerede eftermiddagen med lidt broderihistorie og en fremlæggelse af ideen om at brodere 2 duge til brug i Salteriet når der holdes fest.

De 2 duge skal med tiden vise Vang på kryds og tværs. Den ene dug skal som udgangspunkt illustrere hvad der sker fra Borrelyngvejen til havnen og den anden Vang langs kysten fra Blåskinsdalen til Finnedalen.

Ideen er at alle huse i byen skal sy på dugen et eller andet som illustrerer deres hus/familie, hus nr eller hus-navn ca der hvor man bor. Der er masser af plads til fri syning. Vi håber alle vil være med.


Systuen i Salteriet er åbent hver dag i denne uge fra kl 14:00 til 18:00, og i Vânge-ugen flyttes dugene til Galleriet, hvor man også er velkommen til at sy med.

Skriv en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Dette websted bruger spamfilteret: Akismet. Læs her: om Akismet Privatlivspolitik.