Kære medlemmer
Bestyrelsen har igennem tiderne fået mange forskellige henvendelser vedrørende vedligeholdelse, beskæring o.lign. af bevoksning langs private fællesveje. Bestyrelsen har derfor besluttet at give en kort overordnet orientering omkring reglerne herfor.
Private fællesveje betragtes som private veje. De er ikke offentlige veje, og derved er det ikke kommunen, der vedligeholder dem.
Ejere af ejendomme, der grænser op til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Vedligeholdelsen omfatter beskæring af buske og træer, således at disse ikke breder sig ud over grænsen til vejen, samt fældning af træer, der kan risikere at vælte under storm.
Som hovedregel er ovenstående tillige gældende vedrørende vintervedligeholdelse.
Det bemærkes, at Paradisvej og Finnedalsvej er udlagt til ”Cykelveje”, men begge veje har fortsat status som private fællesveje. Regionskommunen har alene påtaget sig vedligeholdelse af vejens belægning som cykelvej.
Yderligere information kan fås ved at google Privatvejsloven, som er gældende for alle private fællesveje.
På vegne Vang af Beboer- og Grundejerforening
Hanne Metzsch
