Også i år kommer Coronaen til at påvirke generalforsamlingen. En forårsbebuder er blevet til et sommerarrangement.
GENERALFORSAMLING i Andelsforeningen Vang Vandværk
afholdes mandag den 5. juli 2021 kl. 19 i Salteriet i Vang Havn
Alle hus- og sommerhusejere, der får vand fra Vang Vandværk, er andelshavere, og bestyrelsen vil gerne opfordre til at man deltager i generalforsamlingen. Udover at få en orientering om årets gang er det vigtigt, at flest muligt medvirker i beslutningerne omkring vandværkets økonomi. På hjemmesiden www.vangvand.dk lægges både dagsorden, udkast til regnskab og budget samt takstblad. Alle disse forhold skal godkendes på generalforsamlingen.
Vandværket byder som sædvanligt på en sandwich, så giv venligst Henry Jespersen en tilmelding på mail til sekretaer@vangvand.dk eller på SMS tlf. 40 20 91 66 senest mandag 28. juni.
Bemærk, at efter de aktuelle forsamlingsregler kræves Coronapas.
Vel mødt den 5. juli!
En sommerhilsen
Vi bringer hermed et tip til andelshaverne:
Sommerens Drik bliver : VANGVAND !
Vi tror, at rigtig mange denne sommer vælger Vangvand som deres foretrukne drik. Det er der i hvert fald mange gode grunde til:
Vangvand er miljøvenligt og leveres uden skadelig plastikemballage,
Vangvand leveres direkte fra lokal kilde uden CO2-forurenende transport fra navnkundige udenlandske aftapningssteder,
Vangvand koster kun nogle få øre pr. liter,
Vangvand glemmer du aldrig at få sat på indkøbssedlen – det ER allerede i køkkenet,
Vangvand behøver du ikke sætte i køleskabet, det ER behageligt køligt ved leveringen,
Vangvand leveres ikke af en koncern i skattely, men af et andelsvandværk, du selv er medejer af.
Vandværket ønsker alle en god sommer og SKÅL i Vangvand