Kom og Hør om BOFAs nye Affaldsordning

Besøg BOFAbussen på Vang havn v/galleriet 23. august kl. 15 – 19

Med de nye affaldsordninger på Bornholm, skal hver husstand ha’ tre udendørs affaldsbeholdere. De fleste husstande i Vang har ikke mulighed for at ha’ affaldsbeholdere. Det betyder, at ca. 80 husstande skal benytte en fælles affaldsstation – kaldet en MiljØ’. BOFA skal sandsynligvis etablere 2 MiljØ’er i Vang.

En MiljØ’ skal placeres, så den hjælper flest borgere og generer mindst muligt.

Alle borgere i Vang er naturligvis velkommen, både dig der fremover skal bruge en MiljØ’ og dig med egne affaldsbeholdere.

Ved BOFAbussen vil vi gerne drøfte mulige MiljØ’ placeringer og de nye affaldsordninger. Du kan også kigge forbi til en generel snak om affald.

De ca. 80 husstande, som BOFA vurderer skal skifte til en MiljØ’ har modtaget en invitation til arrangementet i deres e-Boks.
Du kan også se det som Bofa har sendt til din e-boks her:
Brev fra Bofa
Fakta-ark Process
Fakta-ark MiljØ’er

Arrangementerne i Vang er en del af besøgsrækken, BOFA ON TOUR, hvor BOFA møder borgerne til en affaldssnak om fremtiden.

Én kommentar til “Kom og Hør om BOFAs nye Affaldsordning”

  1. Jeg har desværre ikke selv mulighed for at møde op, så jeg giver lige min mening her:

    Bofa har givet sig selv en umulig opgave fordi:
    1) Bofa har lovet, at ingen skal gå mere end 300 m til den nærmeste MiljØ – affaldsstation.
    2) Bofa mener, at Vang skal have 2 Affaldsstationer – en ved Udsigten/Busvendepladsen som skal dække sommerhuskarteret og alle beboerne oppe i Byen, samt en station længere nede mod havnen (og Bofa aner ikke hvor dette kan være).
    Ud fra 300m-reglen vil alle beboere over Paradisvej/Ringedalsvej kunne bruge Affaldsstationen ved Udsigten.
    Problemet er nu, at langs de resterende 700 meter af Vange-vejen til Vandmøllevej 1 ikke findes et punkt mindre end 300 meter væk fra alle faste beboere og som kan bruges til affaldsstation.
    Bofa har overfor mig præciseret at reglen kun gælder fastboende og ikke for sommerhuse og flexboliger. Men det hjælper ikke fordi der netop er fastboende langs hele Vange-vejen og Vandmøllevej.

    Så nu er spørgsmålene:
    a) Behøver vi MiljØ nr 2? Det er måske acceptabelt at der er længere end 300 m til affaldsstationen fordi vi alle har bil og derfor kan køre affaldet til pladsen ved Udsigten.
    b) Skal MiljØ nr 2 placeres centralt for alle, på Le Ports P-Plads? Eller er det bedre på Havnen? (På havnen bliver det så ikke med undergrunds-containere da vi jo stadigvæk bor på en klippe-ø og fordi der er risiko for oversvømmelse.)
    c) Hvordan bliver løsningen i forhold til vores nye Bevarende Lokalplan?

    Uanset, hvilken løsning der vælges, gives der ikke rabat for den ringere service som Bofa kommer til at levere – tværtimod.

Skriv en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Dette websted bruger spamfilteret: Akismet. Læs her: om Akismet Privatlivspolitik.