En forårshilsen fra
Vang Beboer og Grundejerforening

Vi havde planlagt strandrensning lørdag d. 2. maj, hvor vi skulle være samlet på Vang havn.

Jeg har besluttet, at sådan skal det ikke være i år, vi må samle skrald hver for sig. Dels er der forsamlingsforbud over 10 personer og dels skal vi passe på hinanden.

Jeg ved, at mange af jer samler skrald i forvejen, når I går tur og tak for det.

Her skal blot lyde en opfordring til alle, om at tage en pose med på jeres tur rundt i området. Vi har oplyst Regions kommunen, at vi dækker kyststrækningen fra Pissebækken til Jons kapel.

Jeres opsamlede skrald må I gerne lægge i miljøstationen oppe oven for byen. Hvis der er store mængder af skrald, er I velkomme til at kontakte undertegnede, og så må vi koordinere afhentningen.

Generalforsamling 2020
Vi  kan ikke afholde generalforsamling lørdag d. 7. juni. Ny dato kommer så snart vi ved, at vi kan samles mere end 30-40 stykker. Bestyrelsen har besluttet, at Vang beboer og grundejerforeningens generalforsamlingen forventes afholdt søndag d. 7. juni kl. 9.30-11.30 i Salteriet, Vang havn. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Om generalforsamlingen kan afholdes denne dag afhænger af myndighedernes anbefalinger til den tid. Men foreløbig er det, det vi planlægger efter.

Den planlagte åbning af Bixen d. 7. juni og Vangeugens afholdelse i uge 27, med start søndag d. 28. juni, afventer myndighedernes anbefalinger.

Mere information vil blive fremsendt.

Det er tid til kontingent betaling.
Kontingent indbetales inden d. 15. maj 2020 for hele året 2020 på reg. nr. 4720 konto nr.: 3602486

Der er 3 kontingentsatser, enten betales:
150,- kr. pr. husstand (inkl. Bladet: Vang nu og da) eller
100, -kr. pr. husstand med pensionister (inkl. Bladet: Vang nu og da) eller
75 kr. for dem, som kun vil holde bladet Vang nu og da (Her er man ikke medlem af Vang beboer og grundejerforening.)

Bestyrelsen håber, at alle er raske og er kommet godt igennem Corona-krisen indtil nu. Meget er forandret, og der er mange ting, der skal tages hensyn til, så myndighedernes anbefalinger følges.

Ha’ et forsat godt forår og god sommer.

Pas godt på dig selv og på hinanden.

På Vang beboer og grundejerforenings vegne

Iris Kofod.

Skriv en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


Dette websted bruger spamfilteret: Akismet. Læs her: om Akismet Privatlivspolitik.