Vânge-ugen 2021

Vang beboer- og grundejerforenings bestyrelse glæder sig over at invitere til Vangeuge 2021 i Galleriet.

Her mødes vi alle til en uge med fællesskab for alle som har interesse for Vang.

Det Sker:
Søndag den 4. kl 11:00 Vi klargør Udstillingen

Vi mødes i Galleriet for at samle og ophænge dette års udstilling. Når udstillingen er klar spiser vi frokost.
Har du et særpræget billede, et kært eje eller en smuk genstand, som har en særlig betydning og en tilknytning til Vang. Måske har du en barndomshistorie du kan fortælle fra Vang. Der er ingen begrænsninger, dog er er intet salg i Galleriet.

Medbring din egen frokost, drikkelse og service. Vi vil sørge for bord og bænke.

Husk corona-pas.

Tirsdag den 6. Kl 19:00 Store Spil-aften.

Vi skal blandt andet prøve det nye Bornholmske Vendespil. Kender du andre spil så medbring gerne.

Vang Petanque Open – Special Edition
spilles i aften med præmier til vinderne.
Vi konkurrerer både individuelt og i hold.

Lørdag den 10. kl 17:30 Sommerfesten
(Tilmelding ønskes seneste d. 9. juli til ihk@pc.dk – Husk Coronapas)

Kage-/dessertkonkurrence. Har du lyst til at deltage i årets kage/dessertkonkurrence?
Kom med en kage eller dessert som vi stiller på et fælles kagebord. Der konkurreres i forskellige kategorier: den flotteste, den højeste, den største, den mest traditionelle, den mest farverige, den mest eventyrlige, den mest kreative eller 5 kokkehuer.

Fællesspisning
Enhver medbringer egen mad, drikkelse og service. Vi sørger for opdækning i Galleriet. Der vil også være mulighed for at sidde udenfor Galleriet, medbring da egen stol og bord.

Sommersange og andre indslag.
Vi vil i løbet af aftenen, til sommerfesten d. 10. juli, synge de tidligere sommerfestsange. Hvis der skulle være digtet en ny eller flere nye sommerfest sange, synger vi selvfølgelige også den/disse. Iris er gerne behjælpelig med at trykke sange så alle kan synge med. (mail: ihk@pc.dk)

Det sket hver dag:
Udstillingen i Galleriet er åbent fra 13 – 17

Det Kreative Vang:
Vores fælles broderi-projekt Vânge-dugen er flyttet til Galleriet.
Alle er velkommen til at bidrage.

Vi ses i Vang