Det er snart jul

Husk! Vi tænder Juletræet
Vi har valgt at bibeholde julebelysningen, fordi vi mener at det er vigtigt, at vi har lys og hygge på havnen, så byen ikke virker sort og forladt.

Juletræstænding og julehygge lørdag d. 26. november kl. 16.30 på Vang havn.

Efterfølgende mødes vi i Salteriet til fællesbuffet. Enhver tager lidt med til buffetbordet. Husk tallerken og bestik samt drikkelse.

Vânge-bogens Bagside
Jeg udskrev i begyndelsen af Oktober en lille konkurrence om, hvilket billede i synes der skal pynte på bagsiden. Her er de billeder jeg har modtaget i brugbar størrelse. Jeg har beskåret billederne så de passer til bogen bagside.

Loading poll ...
Coming Soon
Hvilken solnedgang passer bedst på Vângebogens bagside?
{{ row.Answer_Title }} {{row.tsp_result_percent}} % {{row.Answer_Votes}} {{row.Answer_Votes}} ( {{row.tsp_result_percent}} % ) {{ tsp_result_no }}

Det går langsomt fremad vores bogprojekt, men der mangler mange historier!
Se hele listen her: Vânge-bogen indhold

Vi begynder først at samle bogen til Janunar så du kan stadig væk nå at være med. Send dit bidrag til admin@vang.nu

Glædelig December

Mikael Boldt

Aflysning af Sangaften på The Ranch d. 16.11.22

Kære Vangeboere

På grund af for få tilmeldte, bliver vi desværre nødt til at aflyse vores Sangaften på The Ranch d. 16.11.22.

Håber vi kan få glæde af Janies sang en anden god gang.

Vi ses i stedet til Juletræstænding og julehygge lørdag d. 26. november kl. 16.30 på Vang havn.
Efterfølgende mødes vi i Salteriet til fællesbuffet. Enhver tager lidt med til buffetbordet. Husk tallerken og bestik samt drikkelse.

På bestyrelsens vegne

Mange hilsner

Nina Stork

Kom og syng dig glad 🎶🎹🎵

Så lykkedes det alligevel at få et andet spis-sammen arrangement op at stå, da det desværre ikke er muligt at samles på Le Port dette efterår.

Onsdag d. 16. november 2022 kl 18 inviterer Vang Beboer og Grundejerforening til:
Kom og syng dig glad på The Ranch, Kirkebyen 49, 3790 Hasle

Kl 17.30 Velkomst ved Vang Beboerforening og sanghæfter til alle

Kl 17.45 Janie Joelle Christensen spiller, synger for, og leder os alle igennem vintersange og andet godt fra Højskolesangbogen. Vi synger med hver vores næb, også selv om vi er lidt rustne, eller har bildt os ind at “jamen jeg kan ikke synge”. Ja så gør vi det bare alligevel. Kan du ikke lige finde tonen, – så tag en anden! For der er masser.

Janie er en glad, entusiastisk og pædagogisk underviser. Måske Janie vil stille og roligt lære os en ikke så kendt sang også. Det er hun god til, da hun også er kirkesanger, leder Olsker Elsker Kor i Allinge kirke, har sunget i Etta Camerons kor, indspillet egne sange m.v.

Hvis tiden er til det vil Janie synge et par sange for os til sidst.

Kl 18.45 Buffet for både kød og fiskespisere samt vegetarer
Forret:
Laksemusse og røget laks
Hovedret:
Salat bar
Glaseret skinke og øksehøjreb
Flødekartofter og pestokartofler
Peberrodssauce og Bearnaisesauce
Evt vegetarret

Ca kl 21. Slutter vi af, men det er muligt at blive og købe en god kop kaffe, en ekstra øl mm. Og i det hele taget tale færdigt med gode naboer i Vang

Pris for Buffet: kr 300,- som betales på The Ranch
Det er muligt at købe øl, vand og vin.

– Selv om du véd du ikke vil åbne munden og lade så meget som én tone slippe ud, så kom alligevel for det gode selskab og buffetens skyld 😉

Tilmelding til Nina S på mail n@ninastork.dk eller tlf 27287755 senest onsdag d. 9.11.22 kl 20.00
Skriv hvis du er vegetar, eller kun spiser fisk.

Hilsen fra Vang Beboerforening

Svampetur

TID: Lørdag den 29. oktober kl 13 – ca 15.30
MØDESTED: På Finnedalsvejen ved stien mod Komyr.
Tilmelding er ikke nødvendig – bare mød op.

Undervejs på gåturen gennem området vil Michael H. artsbestemme og fortælle om svampene, som vi finder.

Vi håber på en hyggelig eftermiddag med mange spændende svampe – men der er jo desværre ingen garanti for at finde nogen.

Medbring eventuelt en kurv, samt kniv og børste.

Hilsen
Michael og Annelise
Borregærdet 6

Skal Vang have en Julekalender?

Der har for nyligt været møde i strikkeklubben i Vang og her talte vi om, hvordan julemåneden kunne blive ekstra hyggelig.

Kan vi gøre Vang til en stor julekalender? Altså, at man hver især bød ind på en dato i december, hvor man ville pynte op bag et vindue, en dør eller lignende i sit hus/lejlighed. Så mødte byen op på en ny adresse kl 17 hver aften og ‘åbnede lågen’, fik en lille hyggesnak og en fælles oplevelse.

Hvis i vil være med, så står jeg gerne for koordineringen.
Vil du være med så: Skriv en Email til Marie

Mvh
Marie Bemberg
Vang 87

Æblemost i Efterårsferien

Traditionen tro, så presser vi de sidste æbler i Efterårsferien.

I år er det Søndag den 16. Oktober kl 13 at vi pakker æblepressen ud for sidste gang.

Du er velkommen til at bringe dine æbler og få presset saft.

Vores erfaring er, at man kan få ca 7 liter saft pr 10 kg æbler, så husk også noget at have saften i.

Der plejer at være rigeligt med saft, så har du ingen æbler er du stadig velkommen og få en smagsprøve men, husk dit eget krus eller en flaske.

Ind i mellem snakker vi om, hvordan man kan gemme æblemosten til senere samt, hvordan man kan lave cider og vin.

Vel mødt

Mikael
Vang 69

Stort og småt fra Bestyrelsen – Oktober 2022

Beboer- og Grundejerforeningen har haft bestyrelsesmøde, hvor der blandt andet er kommet datoer på de kommende aktiviteter:

Fællesspisning på Le Port er udsat til foråret
Gabi og Kim fortæller at de har set sig nødsaget til at lukke d. 29. oktober grundet forhøjede priser på el og råvarer. De kommer heller ikke at tilbyde julefrokoster eller nytårsmenu i år.

Det forventes, at vi kan afholde fællesspisning igen til marts 2023.

Bestyrelsen arbejder med en anden mulighed for at vi evt. kan mødes til fællesspisning i november.

Juletræstænding
Vi har valgt at bibeholde julebelysningen, fordi vi mener at det er vigtigt, at vi har lys og hygge på havnen, så byen ikke virker sort og forladt. Vi talte om solceller, men det koster også energi at producere solceller og batterier, så vi blev ved de lyskæder vi har i forvejen.

Juletræstænding og julehygge lørdag d. 26. november kl. 16.30 på Vang havn.
Efterfølgende mødes vi i Salteriet til fællesbuffet. Enhver tager lidt med til buffetbordet. Husk tallerken og bestik samt drikkelse.

Vi laver fælles buffet igen i år efter at juletræet er tændt.

Godt Nytår
Vi mødes på Vang havn d. 01.01.23 kl. 00.10 for at skåle og ønske hinanden godt nytår.

Beboer- og grundejerforeningen er vært ved et glas mousserende vin.

Forhåbentlig ses vi – og hvis ikke – ønskes I alle et rigtig godt nytår med tak for det gamle.

Generalforsamling
Generalforsamlingen i Vang Beboer- og Grundejerforening bliver lørdag d. 3. juni på The Ranch kl. 10.00 med brunch.

Vi håber at vi har vores Jubilæumsbog klar til Generalforsamlingen.

Sommerfest forventes at blive lørdag d. 29. juli 2023 kl. 17.30

Vang Beboer- og Grundejerforening holder næste bestyrelsesmøde d. 18. januar 2023 kl. 17.30

På bestyrelsens vegne

Iris Kofod
Formand

Vânge-bogen – Vi arbejder med Tekster og Billeder

Lad os starte med en Konkurrence
Jeg kunne godt tænke mig at hele bagsiden af bogen bliver dækket af et billede af smukkeste solnedgang, farver, skyer og en horisont.

Har du et godt solnedgangsbillede fra din sommer i Vang, så send det til mig. Vi kan ikke bruge Facebook kopier – det skal være dit eget billede i original, fuld størrelse.

Billedet vil blive beskåret til Portræt-format (A4 højkant)

Dit billede skal være i min mailboks senest Lørdag den 12. November.

Selvom det er en mørk tid vi går i møde, så vil jeg printe indkomne forslag og præsentere dem i Juletræstændingsweekenden den 26-27. November 2022.

Præmien? En julekurv i anledningen af den kommende højtid.

Send dit billede til: admin@vang.nu

Vi mangler tekster og billeder
Jeg troede min postkasse ville bugne med tekster og historier til bogen, men det lader vente på sig.

Specielt er der historier om Sommerhuskvarteret og dets beboere gennem tiden, Historien om Katalodo, og historierne om de mange aktiviteter i foreningsregi som mangler.

Husk! Det er ikke de lange romaner og noveller vi er ude efter. En side, gerne med et billede er nok. Vi vil gerne have mange små historier. Da det også bliver din bog, er din historie vigtig.

Du kan se den foreløbige indholdsfortegnelse her: vangebogen -udkast til indhold-1 Det er kun overskrifter teksterne er ikke skrevet endnu. Mangler der en overskrift, er du velkommen til at supplere.

Send din historie til: admin@vang.nu

God Skrivelyst

Mikael
Webadmin