Sommerfest 2024 i Billeder

Tusind tak for sidst og tak for hjælpen til alle jer, der fik sommerfesten til endnu en gang at blive fantastisk.

Iris har være rundt med præmier til dem som vandt konkurrencen med de 50 quiz spørgsmål.

Næste arrangement er Tour de Vang d. 2. august, følg med på hjemmesiden.

Fortsat god sommer.

På vegne af
bestyrelsen fra Vang beboer og grundejerforening

Iris Kofod


tak til Camilla Oppenhejm for fællesbillede

Loppemarked i August?

Fra et par Vangeboer har jeg fået spørgsmålet, om vi laver et loppemarked mere i år?

Hvis vi gør, bliver det søndag den 11. august, kl 11-14.

Jeg er usikker på, hvor stor interessen er, men send mig en besked, hvis du vil vare med senest den 28. Juli.

Mail, SMS eller ring: md@merete-dick.dk, eller 40626637.

med sommerlig hilsen

Merete Dick

Stier og smutveje rundt i Vang

Til medlemmerne af Vang beboer og grundejerforening

Der har løbende været forespørgsler angående benyttelse af private stier o.lign. i vores område og det blev derfor på Vang beboer og grundejerforenings ordinære generalforsamling – der blev afholdt den 6. juni 2024 – vedtaget at bemyndige bestyrelsen til at indsamle data vedrørende stier o.lign. i området, hvor der er færdselsret for offentligheden.

Tanken er, at bestyrelsen efterfølgende vil foranledige, at der bliver udarbejdet et oversigtskort med markering af sådanne stier og at oversigtskortet vil blive udsendt til alle medlemmerne.

Hvis du har spørgsmål eller er i besiddelse af oplysninger desangående, hører vi meget gerne fra dig.

Henvendelse kan rettes til formand Iris Viborg Kofod, mail: ihk@pc.dk

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Vang beboer og grundejerforeningen

BOFA informerer om det nye Affaldssystem

Mød BOFAs informationsbil onsdag den 17. juli kl 16 – 18, på havnen i Vang.
Se de nye affaldsbeholdere og få en snak om alt det, der nu skal ske.

1. oktober 2024 begynder et nyt affaldsindsamlingssystem på Bornholm.
Nu skal vi alle sortere vores affald i 12 affaldstyper inden vi bortskaffer affaldet.

Hvordan taler vi om affald med vores gæster?
Hvor meget fylder beholderne?
Hvorfor er det ikke alle der får beholdere?
Hvad, hvis man ikke har plads?

Og, så er der spørgsmålet jeg ikke kan svare på: Hvor meget kommer det til at koste?

Dette er den største omvæltning i affaldsindsamlingens historie i Vang siden Lânge Laurits stoppede med at tømme lokummer i byen og overlod forretningen til Hasle kommune.

Vel mødt
Mikael Boldt
Projektleder BOFA.

Seneste Nyt om Sommerfesten i Vang 2024

Tilmeldingsfristen er overskredet og igen i år bliver vi rigtig mange. Knapt 90 tilmeldt og det er fantastisk, at vi endnu en gang kan samles så mange på Vang havn den 20. juli.

Igen i år slår vi telt op på den gamle fiskegarn-tørreplads mellem toiletbygningen og salteriet overfor Vang 62A.

Alle tilmeldte har fået mail – hvis ikke du har modtaget noget, så tjek din mailboks-spamfilter.

Hjælp før og efter festen
Vi har brug for lidt hjælp. Har du tid og lyst så kom ned på Vang havn.

Lørdag formiddag kl. 10.00 Sætter vi borde og bænke op, samt pavilloner til salatbordet _ og selvfølgelige er der også 1000 andre småting som skal gøres.

Søndag morgen kl. 09.00 rydder vi op.

Giv venligst Iris besked på mail: ihk@pc.dk eller en sms på 51279122 inden d. 18. juli.

Vel mødt – Vi glæder os

På vegne af bestyrelsen

Iris Viborg Kofod

Invitation til sommerens store Fest
i Beboer- og Grundejerforeningen

Det vil glæde os, at se jer til Sommerfest 2024 på havnen

Lørdag den 20. juli kl 17.30

Vi tænder op i grillen, arrangerer buffet og hilser på hinanden.
Grillen forventes klar kl 18.15 – ca.

Beboer- og Grundejerforeningen står for kød til grillen, mens du leverer tilbehøret.
Desuden byder foreningen på Vângekâge til dessert.

Medbring:
* salat og tilbehør til den fælles buffet,
* Eget service, bestik, glas og krus
* Det du vil drikke og evt. kaffe/te til desserten
* Godt humør

Jens og Benita, Vang 22, har tilbudt at spille og akkompagnere til afsyngning af vores allerbedste Vângesânge. 😀

Bliver vi mange slår vi party-teltet op – bliver vi knapt så mange, holder vi det i Salteriet.

En stor fest skal planlægges, så vi har brug for din tilmelding senest tirsdag 9. Juli. Tilmelding sker til Iris på mail: ihk@pc.dk

Vel mødt!

Bestyrelsen

Sankthansaften i Vang

Vi fejrer Sankt Hans i det gamle stenbrud på søndag d. 23. juni kl. 21.00.

Bål og heks vil være klar. Vi synger midsommervisen og ser på solen gå ned.

Dagen derpå
Traditionen tro så puster vi liv i gløderne.
For alle som har lyst er der mulighed for at mødes d. 24. juni kl. 18.00 til spisning ved bålets gløder/aske.
Man medbringer alt hvad man behøver: tæppe/stole, mad, bestik tallerkner og drikkelse. evt. grill og kul. (vi ved nemlig ikke om der er gløder til at lave mad over).

Søndag den 2. Juni 2024 bliver det Sommer i Vang

Søndag den 2. juni kl 11:00 åbner Vang Loppe- og Kræmmermarked på havnen i Vang.

Alle, der har hus i Vang er velkommen til at sætte et bord op og sælge: nyt eller gammelt, hjemmelavet, stort og småt…

Husk at kontakte Merete, Vang 99a, på md@merete-dick.dk eller tlf 40616637, så vi kan planlægge og koordinere.

Læs mere: Loppe- og Kræmmermarked 2024 på Vang Havn – Vil du være med?

Søndag eftermiddag åbner Kunstnergruppen Bornholm sæsonen i Galleri Vang. Der er Fernisering kl 13:00


Niels Breum, Pia L Bundgaard og Thomas Bugge er med i Kunstnergruppen Bornholm.
Niels maler glade og farvestrålende motiver af dyr, kroppe, ansigter, og meget andet.

Pia arbejder i stærke og klare farver, inspireret af naturen, det åndelige og eksistentielle liv.

Og, Thomas’s billeder kredser om musik, natur og livet, ofte udført i ekspressive farver.
Læs mer om Galleri Vang sæson 2024 og udstillere her: Galleri Vang