Historien om gamle dages Bådhytter

På Vang havn, hvor Sejlerhytten står i dag, var der engang en bådhytte.

Bådhytter brugte som udgangspunkt gamle udtjente både eller joller som tag, og blev brugt som redskabsskur eller lignende.

Hans Kapel har skrevet den interessante historie om Bådhytter – både om den som var på Vang havn, dem som stadig findes på Bornholm, og dem som vi kan finde andre steder i verdenen.

Læs historien her: Vang Havns Gamle Bådhytte

inspireret af bådhus-historien, spørger Hans Kapel om vi tager i tilstrækkelig grad vare på den maritime kulturarv her på Bornholm?

Alt for mange af de ofte lidet iøjnefaldende spor i landskabet som fortæller om øens historie ligger upåagtede og forsømte hen, eller måske er de allerede forsvundet. Som et sørgeligt aktuelt eksempel kan nævnes de to vagthytter på redningsstien mellem Ringebakkerne og Slotslyngen. De har været forsømt i al for mange år, og en hurtig redningsaktion er nødvendig, hvis denne vigtige del af redningsvæsenets historie ikke skal gå tabt.

Mexicansk Folkemusik i Salteriet

Vi har taget imod et rigtig godt tilbud, som et af vores medlemmer har formidlet kontakt til. Derfor er der mexicansk folkemusik i Salteriet på lørdag d. 26/10 kl 19.30. Bola Suriana kalder de seks gæve musikanter sig, som gæster Danmark og Vang.

I den forbindelse vil grundejerforeningen benytte lejligheden, som tak til frivillige kræfter og kunder i Bixen denne sommer, at markere sæsonafslutningen i Bixen ved at byde på en skål mad og et glas vin fra kl 18.00. Alle er velkomne, serveringen bliver enkel men god, og man behøver blot at tilmelde sig af hensyn indkøb og ellers blot møde frem med godt humør til en festlig aften.

Vel mødt!

Skriv gerne tilmelding pr sms på telefon 30180594

På grundejerforeningens vegne Jeanne Albinus