Memory bliss er den engelske betegnelse, der bruges til at beskrive en tilstand af nostalgisk eller sentimental lykke forbundet med behagelige minder fra fortiden.
Betegnelsen henviser til den følelse af glæde, der opstår når vi tænker på oplevelser, mennesker, begivenheder eller særlige steder, der har efterladt et varigt indtryk.
Til udstillingen af samme navn har billedkunstner Rasmus G. Hansen, gennem et systematisk og abstrakt formsprog, skabt 24 unikke relieffer.
De 24 relieffer udgør en samlet serie, hvor variation, relation og harmoni afsøges gennem arbejdet med et begrænset antal elementer og farver.
Reliefferne er konkrete objekter, der reagerer på omgivelserne. Deres farveintensitet og skyggespil ændrer sig med lyset i løbet af dagen og er afhængigt af rummet omkring dem.
De indeholder ikke én bestemt fortælling, men kan optage den betydning som betragteren tillægger dem.
Rasmus G. Hansen (1974) er uddannet arkitekt, er vokset op i Svaneke på Bornholm og har atelier i Aarhus.
Se mere: instagram: rasmus_g_hansen