Besøg BOFAbussen på Vang havn v/galleriet 23. august kl. 15 – 19
Med de nye affaldsordninger på Bornholm, skal hver husstand ha’ tre udendørs affaldsbeholdere. De fleste husstande i Vang har ikke mulighed for at ha’ affaldsbeholdere. Det betyder, at ca. 80 husstande skal benytte en fælles affaldsstation – kaldet en MiljØ’. BOFA skal sandsynligvis etablere 2 MiljØ’er i Vang.
En MiljØ’ skal placeres, så den hjælper flest borgere og generer mindst muligt.
Alle borgere i Vang er naturligvis velkommen, både dig der fremover skal bruge en MiljØ’ og dig med egne affaldsbeholdere.
Ved BOFAbussen vil vi gerne drøfte mulige MiljØ’ placeringer og de nye affaldsordninger. Du kan også kigge forbi til en generel snak om affald.
De ca. 80 husstande, som BOFA vurderer skal skifte til en MiljØ’ har modtaget en invitation til arrangementet i deres e-Boks.
Du kan også se det som Bofa har sendt til din e-boks her:
Brev fra Bofa
Fakta-ark Process
Fakta-ark MiljØ’er
Arrangementerne i Vang er en del af besøgsrækken, BOFA ON TOUR, hvor BOFA møder borgerne til en affaldssnak om fremtiden.